Jeg taler flydende russisk. Det har jeg gjort siden 1983.

[ Mand. Tegnet af Михаил Баух, Moskva, 1983-04-27 ]

Originaltegning af en af mine venner Mikhail Baukh, Moskva, 1983

Jeg har haft be­rø­ring med russisk kon­ti­nu­er­ligt siden, at jeg valg­te det som mit nye frem­med­sprog på Nørre Gym­na­si­um i 1976 frem for fransk. Det var et godt valg, som til stu­den­ter­ek­sa­men i 1979 blev be­løn­net med et 13-tal.

Jeg bestod bi­fags­ek­sa­men i rus­sisk filologi i 1983 og kom fra 1990- 1991 i gang med at tolke russisk. Første tol­ke­op­ga­ve var for ud­læn­din­ge­myn­dig­he­derne, hvor en so­vjetisk afhopper ville opgradere sin a­syl­sta­tus fra Ud­lændingelovens §7, stk. 2 (de facto-flygtninge) til §7, stk. 1 — for ellers griner mine venner ad mig, som han sagde.

Siden er det blevet til mange spændende tol­ke­op­ga­ver både inden for asylret, strafferet og jagt/vildmarksturisme. Inden for sidste kategori var jeg i 1993 på Eks­pedition Jakutien med et hold af filmfolk og forskere, bl. a. de senere po­lar­for­ske­re Rane og Eske Willerslev.

Når jeg kan, udtrykker jeg mig gerne sproget, og jeg ta­ler det på forhandlingsniveau, hvor jeg bl.a. har udført forhandlinger i Ka­zakhstan som valg­ob­ser­vatør for OSCE/ODIHR.