Da jeg er eneste translatør i bulgarsk på dansk grund (og dermed tillige i verden), opfatter jeg det som min nationale pligt at tolke for bulgarsk. Det er mere end et kald — det er min lod!

Torvet i Plovdiv, byen som trak mig ind i tolkebranchen i 1985. Foto: ETK, 2006-07-28
Torvet i Plovdiv, byen som trak mig ind i tolkebranchen i 1985. Foto: ETK, 2006-07-28

Debuten

Jeg debuterede som bulgarsk tolk, da jeg var student ved Københavns Universitet i 1985. En delegation af landbrugsfolk og politikere fra Plovdiv — herunder Plovdivs borgmester — var på besøg i Danmark. Under deres ophold i Jylland brugte de en anden tolk, nemlig Helle Dalgaard fra den da­værende Slaviske Boghandel (senere en afdeling af Stak­bogladen, nedlagt i 2010) i Århus, men manglede en mand, da de kom til København. Jeg udskrev efter deres afrejse min regning nr. 001 til Landbrugsraadet, som var deres vært. I 1986 blev jeg registreret på Udlændinge­styrelsens og Rigs­politichefens tolkeliste, hvor jeg har været siden da.

Den kolde krig

I tiden fra 1986 til 1992 var tolkeopgaverne præget af den kolde krig. I starten var der ganske få sager (1-2 om året) — afhoppere fra det Bulgarske Kommunistpartis styre. Ved jerntæppets fald skete der en del udveksling mellem øst og vest, herunder Bulgarien, og div. politiske partier og fagforeninger brugte mig i 1989-90. Samtidig startede en strøm af asylsager med bulgarere, der troede, at bare de viste sig i Danmark, ville de blive betragtet som politiske flygtninge og gå gyldne tider i møde. Strømmen rindede ud i ca. 1993, da hundredevis af tidligere asylansøgere vendte skuffede hjem. De gyldne tider var mest noget, som blev Danmarks få bulgarske tolke til del.

Siden omvæltningerne

I eftertiden har bulgarsk tolkning for mig mest handlet om kriminelle bander eller prostituerede. Enkelte delegationer kommer herop på erfaringsudvekslinger inden for skole, energibesparelser, fag­bevægelse, politi og bruger mig som tolk. Det er dér, hvor tolkning er en nydelse.