Blandt mine uddannelser tæller et hovedfag i balkanistik med hovedsproget makedonsk. Dermed er min teoretiske ballast svarende til det, man ville have kunnet få med makedonsk som hovedfag.

[ Emilijan Divjakovski ]

Den makedonske digter Emilijan Divjakovski under en optræden i Café Tranquebar, København, 13. sep. 2007. Oversættelsen af Divjakovskis epos Billeder (Sliki) blev en af året 2007’s største makedonske opgaver.

Persona non grata i Bulgarien

Makedonsk var et fag, som jeg var nødt til at indføre på Københavns Universitet for at kunne studere det. Inden da havde jeg taget et grundfag i bulgarsk ved Slavisk Institut og skulle egentlig være fortsat med sproget som en del af overbygningen i balkanistik. Desværre blev jeg persona non grata i Bulgarien, fordi jeg under et studieophold i 1983-84 havde studeret tyrkisk ved Sofias Universitet.

I foråret 1984 begyndte myndighederne en kampagne for at få folk med udenlandsk klingende navne til at skifte til bulgarske. Kampagnen var rettet mod landets tyrkiske mindretal og gik for sig med gevær i hånd. Der var også dødsofre. Det tyrkiske mindretal, som havde boet i landet i århundreder, protesterede ved en række demonstrationer i provinsen, og i slutningen af 1984 og begyndelsen af 1985 foretog de undertrykte sprængninger af håndgranater på offentlige pladser, hvortil der kom udlændinge. Formålet var at vise omverdenen, at der var noget galt i Folkerepublikken Bulgarien. Ingen mennesker kom til skade, men det vakte stor mistænksomhed i det bulgarske magtapparat over for udlændinge med kendskab til tyrkisk, herunder mig selv. Et allerede tildelt årsophold ved Sofias Universitet blev aflyst, og det lykkedes mig ikke at få et andet et senere. Uden muligheder for at få undervisning i selve landet kunne jeg ikke afslutte mit studium — dertil var der for lidt undervisning på Københavns Universitet.

[ Za prvpat vo svetot na makedonistite ]

Jeg indførte makedonsk på Københavns Universitet

Derfor måtte jeg erstatte bulgarsk med det yngre søstersprog makedonsk i mit balkanistikstudium. Jeg foranledigede, at studieordningen blev ændret til også at omfatte makedonsk i 1985. I 1986-87 var jeg derfor til omskoling ved universitetet i Skopje, hovedstaden i det, der dengang var den sydligste delstat i Den Soocialistiske Føderative Republik Jugoslavien. I Skopje studerede jeg under jeg under professorerne Mito Miovski, Aleksandar Djukeski og Ljudmil Spasov og tog eksaminer i makedonsk sproghistorie (3. år og 4. år) samt komparativ grammatik over de slaviske sprog, begge dele til topkarakteren 10. Hjemme igen gik jeg til eksamen i mundtlig makedonsk, denne gang til karakteren 13 på 13-skalaen (konverteres til 12 på 7-skalaen).

I 1990-erne underviste og forskede jeg i makedonsk på universiteterne i København og Hamborg. En enkelt gang var jeg også ude på Høvelte Kaserne for at forberede danske soldater til udsending.

Oversættelse og lidt tolkning

Allerede i 1986 havde Rigspolitichefen godkendt mig som makedonsk (og bulgarsk) tolk, men det var først i 1990-erne, at jeg for alvor kom i gang med at bruge mit makedonske i sammenhænge uden for universitets- og forskningsverdenen. Jugoslaviens opløsning betød en del trafik af makedonere i slipstrømmen af flygninge fra Bosnien og Kroatien.

Links

Artiklen om makedonsk sprog på Wikipedia, som jeg selv har oprettet og stadigvæk er hovedforfatter til (maj 2010).