Kulturpolitisk: Højnelse af kulturel forståelse og samvirke mellem folk

Forudsætninger

Enhver beskæftigelse med sprog højner individets sproglige bevidsthed. Enhver beskæftigelse med et fremmedsprog højner den sproglige bevidsthed yderligere og fremmer bevidstheden om, at ens kulturelle sfære er langtfra unik, men befinder sig i et samspil med en omkringliggende verden. Kulturens bestanddele, for eksempel tekster, kan ikke oversættes i et en-til-en-forhold, men vil altid være underlagt fortolkning.

Mål

Slavoglotta arbejder for en udveksling med fokus på tekster til højnelse af
kulturel forståelse og samvirke mellem folk, som taler uens sprog.

Sprogpolitisk: Jævnbyrdighed i kommunikationen

Forudsætninger

Siden Cristoffer Columbus opdagelse af Amerika i 1492 er sprog døet ud i en hast, som ikke var set førhen. Alene Columbus efterfølgere udryddede i guldtørst og i den spanske konges navn hele befolkninger i Caraibien, Mellemamerika og Sydamerika det være sig i krig og slaveri eller med sygdomme, som europæerne bragte med sig over Atlanten. Udviklingen er fortsat ubrudt siden i både Amerika og resten af verden. Centraliseret statsmagt og nationalisme har siden år 1600 bragt en ende på sprog også i Europa, f. eks. kornisk, skotsk, manx og nornisk på de britiske øer, kazansk og ostrogotisk i Ukraine, čamisk i Grækenland samt prøjsisk og polabisk langs Østersøen. Sprog dør ud i større hast end pattedyrarter. Af de ca. 4000 sprog, som fandtes i verden i år 2000, anslås det, at kun de 100 største har en chance for at overleve frem til år 2100. Kun sjældent uddør sprog dog ved udryddelse af dem, som taler det. Normalt sker det ved, at det svage (uddøende) sprog er i kontakt med et stærkt sprog, som assimilerer det svage, d.v.s. får det svage sprogs talere til at opgive deres oprindelige sprog og bruge det stærke sprog. Det er i en overgangsperiode af tosprogethed, hvor de nyere generationer bliver stadig dygtigere til det stærke sprog og får stadigt sværere ved at se meningen med at opretholde det svage sprog. Til sidst dropper de fuldkommen det svage sprog til fordel for det stærke sprog. Det svage sprog er forsvundet — tilbage bliver nogle få gloser, som efter et slægtsled er uforståelige for efterkommerne, og nogle personnavne. Med tabet af sproget hører tabet af viden om den kultur, som bar på sproget. Mange af de mest truede sprog tales af mennesker, der har unikke kundskaber til lokale planter og dyr, og hermed går videnssamfundet glip af data f. eks. om sjældne dyrearter og til udvikling af lægemidler.

I global målestok kan man se et godt eksempel herpå i massemedierne. Lande med store enkeltsprogede befolkninger (f. eks. USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland) eftersynkroniserer deres fremmedsprogede fjernsynsudsendelser. Jo mindre landene bliver, desto mere anvendes tekstning i stedet (Skandinavien, Bulgarien). Endeligt findes der situationen uden tekstning af udsendelser på sprog, som ikke er modersmålet for seerne, typisk i flersprogede lande såsom i Afrika og Asien.

Enhver beskæftigelse — det være sig oversættelse, tolkning, undervisning, studier og forskning — med fremmede sprog er en direkte anerkendelse af deres eksistens og indirekte en anerkendelse af deres ret til at overleve.

Sproglig asymmetri

Sproglig formidling indebærer, at begge sprog opfattes som jævnbyrdige. Sprogformidling bevirker, at det ikke bliver sprog, som skal stille de parter, der kommunikerer, i et ulige forhold. Det er jo en kendsgerning, at næsten al kommunikation foregår på ulige vilkår. Når politimanden forhører den mistænkte, når advokaten adpørger sin klient, når ejendomsmægleren udfærdiger en købskontrakt til huskøberen, eller når drømmefabrikken Hollywood lancerer en film for det europæiske publikum, så er rollerne altid ulige. Men det er situationer, hvor formidlere af sprog kommer ind.

Mål

Slavoglotta skal medvirke til en størst mulig jævnbyrdighed i kommunikationen, således at ingen skal henstå diskrimineret eller lide andre tab af sproglige årsager.

Normer
for arbejdet: Samme indtryk af teksten på målsproget

Forudsætning

Al oversættelse — både skrevent og talt — handler efter at gengive tekst fra et originalsprog til et målsprog. Oversætteren (og tolken) er den maskine, som sørger for, at det sker. Ofte støder sprogarbejderen på dilemmaer, fordi der ikke er fuld dækning i målsproget af det, der er angivet i originalsproget.

ΕΙΣ ΤΗΝ ΑΡΧΗΝ ΕΙΤΑΝ Ο ΛΟΓΟΣ

Nogle forskelle skyldes indre-sproglige kendsgerninger, såsom grammatisk formrigdom uden sidestykke i målsproget. Dette findes der regler for at gengive, og det sker altid med tab. Hver gang sukker oversætteren over ikke at have fået de hårfine nuancer med i den færdige tekst. Andre forskelle skyldes ydre-sproglige kendsgerninger, nemlig lokale traditioner, lokal lovgivning, lokale institutioner, lokale politiske strømninger, som kun fodnoter kan opklare. Fodnoter er dog skæmmende for slutteksten, i lighed med deres mundtlige sidestykker, de forklarende bibemærkninger fra tolken. For det er jo ikke det, man som modersmålstalende i målsproget vil høre eller læse. Ideelt set skal den lytteren/læseren få det samme indtryk af oversættelsen, som en lytter/læser af originalsproget vil have af den oprindelige tekst. Alle sprogbrugere ved, at en tekst ikke bare er indhold. Tekst har også en form. Skreven tekst har et udseende bestående af afsnitsinddelinger, overskrifter, lister, tabeller, o.s.v. og kan have farver, symboler o.lign. Talt tekst har sin intonation, diktion, tonehøjde, pauser. Alt dette hører også med til en oversættelse.

Mål

Ved oversættelse tilstræbes der, at læseren af oversættelsen efter endt læsning har det samme indtryk, herunder følelsesmæssige indtryk, som en læser af originalteksten vil have. Det skal ske ved at bruge adækvate udtryk igennem teksten og ved at bevare tekstens stilistiske træk. Dagligdags sprogbrug oversættes til dagligdags sprogbrug. Specialterminologi oversættes til specialterminologi. Ord-for-ord-oversættelser er en smuk tanke, men er ikke noget mål, fordi der sjældent er tale om fuld synonymi mellem sprogene.

Ved tolkning tilstræbes tilsvarende analogier. Gesti vil dog, hvis de er fremmedartede for recipienten, blive oversat verbalt. Tolkning skal forberedes, så at tolkens sind bliver sporet ind på tolkeakten og bidrager optimalt til interaktionen.

Miljøpolitisk: Miljømæssig bæredygtighed

Forudsætninger

Vi står i starten af nogle af de største klimaforandringer i historisk tid. Kloden, vi alle betragter som vort hjem, opvarmes til temperaturer, som man tilbage til oldtiden for at finde paralleler til. Efter Slavoglottas mening skyldes opvarmningen mest en ændring af Solens aktivitetsniveau — den er blevet varmere; dette ses af, at antallet af solpletter på dens overflade er lavere end nogen sinde før (Eigil Friis-Christensen og Henrik Svensmark diskuterer det, men snarere at den umiddelbare årsag er skydannelsen) . Menneskelig adfærd bidrager dog også, og en ændring af menneskehedens adfærd er vort eneste realistiske virkemiddel mod den globale opvarmning. Nærmere betegnet skal vi mindske udledningen af drivhusgasser, d.v.s. luftarter, der lægger sig som en film i atmosfæren og lader mere af solens varme trænge ind, end lader slippe ud som strålevarme til rummet. Drivhusgasserne — især kultveilte (CO2), svovldioksid (SO2), kvælstofoksider (NO2, NO), metan (sumpgas — CH4) — dannes både af naturen (vulkaner og anden geologisk aktivitet, dyrisk metabolisme, nedbrydning af planter og anden mikrobiel aktivitet) og kulturen (brændstoffer, husdyr [især hornkvæg], human metabolisme). Kun den kulturelle del kan man styre for alvor.

Styringsredskaberne består dels i at mindske udledningen af drivhusgasser, f. eks. ved at bruge vand- og vindkraft til energifremstillingen, mindske sit forbrug af varer og transport, dels i at genoptage drivhusgasserne, sædvanligvis ved at binde det i biosfæren f. eks. ved plantning af skove og anden naturgenoprettelse.

Mål

Slavoglotta inkorporerer idéerne om miljømæssig bæredygtighed, der også udgør FN’s verdensmål nr. 13 ud af samlet 17, ved

  1. at tilstræbe mindst ressourcekrævende transportmidler (kollektiv transport frem for privatbilisme, cykling og rulleskøjter frem for motoriseret transport),
  2. lavt strømforbrug (lavenergiskærme, dvaletilstand på computeren, mulighed for delvis nedlukning af parken af kontormaskiner i stedet for at have det hele tændt (bl.a. med strømspareskinner),
    lavenergipærer),
  3. genbrug af materialer (især papir), lavteknologiske løsninger på ressourceforbruget (blyanter frem for kuglepenne, viskelæder frem for mere papir),
  4. opgradering af computere frem for nyindkøb.

Henvisninger

Wikipedia: FN’s verdensmål